Hvilke tegn skal du kigge efter, når du risikovurderer en ny kunde?

Hvidvaskloven skærpes, kravene til kundekendskab (KYC) vokser, og kontrollen skal ikke længere kun ske ved onboarding, den skal fortsætte gennem hele kundeforholdet (ODD, Ongoing Due Diligence). Men i praksis handler risikovurdering ikke om at følge en tjekliste mekanisk. Det handler om at kunne se de signaler, der samlet set kan fortælle en mere nuanceret historie end den, kunden selv præsenterer.

Nedenfor er de tegn, som BiQ ser oftest går igen, når en ny kunde eller samarbejdspartner senere viser sig at være problematisk.

Ejerforhold og personkreds

Først og fremmest skal du have klarhed over, hvem der reelt står bag virksomheden. Uklare ejerkredse, holdingselskaber i flere lag og strukturer, der involverer udenlandske selskaber, ser vi blive brugt til at sløre, hvem der egentlig har kontrollen. Kig derfor efter virksomhedens reelle og ultimative ejere — ikke kun det, der står i CVR.

Se også på personkredsens historik. Én konkurs hos en direktør er ikke nødvendigvis alarmerende — det sker. Men et mønster af flere konkurser er et tydeligt advarselssignal. Det samme gælder, hvis selskabet er nystiftet og allerede har skiftet adresse eller ledelse flere gange.

Økonomiske signaler

Regnskabsdata siger ofte mere, end kunden gør. Klassiske advarselstegn er:

– Sen eller gentagen forsinket indlevering af årsregnskaber

– Negativ egenkapital, kombineret med at driften fortsætter uændret

– Revisorskift uden nogen åbenbar forklaring

– Pludselige, uforklarlige udsving i omsætning eller antal ansatte

Kombinér det med et kredittjek mod betalingsanmærkninger (fx via RKI og Debitor Registret) for at se, om kunden allerede i dag er en dårlig betaler. En beregnet kreditrating og et fornuftigt kreditmaksimum giver et hurtigt, konkret svar på om hvor stor en risiko I tager, og om denne lever op til jeres egen kreditpolitik.

Adresse og forretningsmæssig substans

Har virksomheden en adresse, der reelt afspejler en driftsvirksomhed — eller er der tale om en postboksadresse, et kontorhotel, en lagerbygning eller en adresse, der bruges til ren selskabsparkering? Denne type adresser er ikke i sig selv bevis for noget kritisk, men vi ser ofte at virksomheder med kriminelle forbindelser benytter sådanne adresser, hvorfor vi anbefaler at kigge bedre efter virksomheden hvis adressen ikke stemmer overens med typen af virksomhed. Vi har fx set eksempler på adresser, som både har været et pizzeria, en dyrehandel og et lagerhotel, og jeg ville i hvert fald tænke en ekstra gang over om pizzaen er værd at spise, hvis den er lavet i en dyrehandel.

Handelsmønstre der springer i øjnene

Nogle af de tydeligste røde flag findes ikke i selskabets stamdata, men i den måde, der handles på:

– Priser der er unaturligt lave i forhold til markedet

– Fakturaer der er mangelfulde, upræcise eller ikke modsvaret af dokumenterbart arbejde

– Brug af underleverandører i flere led, uden at I bliver orienteret om det

– Betalinger til udenlandske konti uden nogen klar forretningsmæssig begrundelse

Ingen af disse tegn er i sig selv en dom over kunden, men hvis du oplever flere af dem samtidig, bør det altid udløse en tættere gennemgang.

Compliance-tjek: PEP, sanktioner og statsborgerskab

Som led i den lovpligtige del af risikovurderingen skal både nye og eksisterende kunder screenes mod PEP-lister (politisk eksponerede personer, inklusive deres nære relationer og samarbejdspartnere) og de konsoliderede sanktionslister.

Risikovurdering stopper ikke ved onboarding

Husk at den risikovurdering du foretager i dag er et øjebliksbillede, som kan se helt anderledes ud i morgen. En ny ejer, en adresseændring, et dødsfald i personkredsen eller en ny konkurssag hos en tilknyttet direktør er alt sammen hændelser, der bør følges op af en fornyet vurdering, og ikke først blive opdaget ved næste årlige gennemgang. Det er derfor, at løbende overvågning af kundedata er et lovkrav og ikke kun god praksis, men husk, at det er faktisk god praksis, som kan sikre, at du ikke taber unødige penge på dårlige kunder.

Tillid skal være informeret — ikke blind

Ingen af disse tegn står alene som endegyldigt bevis. Én sen regnskabsindlevering betyder ikke, at en kunde er svindler. Men når flere af signalerne optræder samtidig — en uklar ejerkreds, en adresse uden reel substans, betalingsanmærkninger og usædvanlige handelsmønstre — er det tid til at kigge nærmere, før aftalen underskrives.

Den mest robuste tillid er ikke tillid på forskud. Det er tillid, der er baseret på data.