
DAWA er lukket – sådan får du adressefelter og autocomplete til at virke igen

Opdateret den 2. oktober 2026
DAWA (Danmarks Adressers Web API) er nu lukket. Klimadatastyrelsen lukkede tjenesten endeligt den 1. oktober 2026 kl. 10.00, og siden da har ingen DAWA-tjenester været tilgængelige. Bruger din hjemmeside, webshop eller dit CRM-system stadig DAWA til adresseopslag, adressevask eller autocomplete, virker de funktioner ikke længere.
Er adressefeltet i dit checkout-flow eller dine formularer holdt op med at virke? Så kan vi hjælpe dig hurtigt videre med BiQ Locate — en 1:1-erstatning for DAWA, som du kan skifte til uden at bygge en ny integration fra bunden.
DAWA er lukket – hvad betyder det i praksis?
DAWA har i årevis været en grundsten i den danske digitale infrastruktur. Når tjenesten ikke længere svarer, mærkes det typisk sådan her:
- Adressefelter og autocomplete på hjemmesider og i webshops holder op med at virke
- Adresser bliver ikke længere valideret, når kunden taster dem ind
- Integrationer i CRM, ERP eller egne systemer, der henter adressedata fra DAWA, returnerer fejl
- Forkerte adresser fører til fejlleverancer, flere henvendelser til kundeservice og tabt omsætning
I værste fald bryder centrale dele af købsflowet i en webshop sammen, uden at nogen opdager det med det samme.
“Datakvalitet er ikke noget, man mærker, når den er god – men alle mærker det, når den forsvinder. Adresser er et klassisk eksempel: små fejl giver store konsekvenser.”
Henrik Hobel, dataekspert og COO hos BiQ
Hvad erstatter DAWA?
Klimadatastyrelsen har flyttet data og funktioner til Datafordeleren og den nye Adressevælger, som overtager autocomplete og adressevask. Adressevælgeren returnerer dog kun adresseoplysninger, så data på tværs af registre skal hentes separat via Datafordeleren. Det betyder, at mange løsninger skal bygges om, før de virker igen. Læs mere hos Klimadatastyrelsen.
BiQ Locate: en 1:1-erstatning for DAWA
BiQ Locate er bygget som en kompatibel erstatning for DAWA. Du kan derfor flytte dine adresseopslag, din adressevask og din autocomplete over uden at udvikle en helt ny API-integration fra bunden — og få hjemmesiden, webshoppen eller CRM-systemet til at virke igen.
For eksisterende BiQ-kunder er BiQ Locate gratis resten af 2026, så overgangen kan ske kontrolleret og uden forretningsmæssig risiko.
“Når en så central offentlig tjeneste lukker, er det vores ansvar at hjælpe kunderne sikkert videre. Ingen skal opleve at miste kunder eller omsætning på grund af en teknisk ændring, de ikke selv er herre over.”
Henrik Saustrup, CEO hos BiQ
Tjekliste: Er du ramt af DAWA-lukningen?
- Test dine adressefelter i checkout, kundeoprettelse og kontaktformularer.
- Gennemgå dine integrationer i CRM, ERP og integrationslag for kald til DAWA.
- Spørg dine leverandører — webshop-platform, plugins og bureau — om de har skiftet til en ny løsning.
- Skift til en erstatning, fx BiQ Locate, så adresserne bliver valideret igen.
Adressevask og autocomplete er forretningskritisk
Adresse-autocomplete og løbende adressevask opfattes ofte som “nice to have”. I praksis er de en del af den digitale rygrad. Uden valide adresser opstår der hurtigt dubletter i kundedatabasen, forkerte leveringsadresser og et dårligere grundlag for analyser og beslutninger. Det påvirker også konverteringen, når kunderne møder formularer, der ikke længere hjælper dem videre.
“Man kan ikke bygge gode beslutninger på dårlige data. Og adresser er blandt de mest fundamentale datapunkter, vi har.”
Henrik Hobel, dataekspert og COO hos BiQ
Virker din hjemmeside eller webshop ikke efter DAWA-lukningen?
Så hjælper vi dig gerne hurtigt videre. Udfyld formularen om BiQ Locate, så kontakter vi dig — eller skriv til [email protected] eller ring på 70 25 50 65.
Læs også om BiQ Datakvalitet
Vil I se det på jeres egne data?
Prøv en af løsningerne gratis, eller book en gennemgang — det er jer, der bestemmer rækkefølgen.

